Skadesreduktion er vigtigt!

Skadesreduktion (på engelsk harm reduction), er et begreb kendt fra on-the-ground socialt arbejde, særligt i forhold til illegalt stofbrug og sexarbejde. Skadesreduktion handler om at minimere de skader som f.eks. intravenøse stofbrugere kan pådrage sig, når de ikke har let adgang til sterilt injektionsudstyr. Andre eksempler på skadesreducerende tiltag er stofindtagelsesrum, udbredelse af modgiften Naloxone, adgang til beskyttede rum for sexarbejdere og let adgang til præservativer. Mange af de følgeskader der kan opstå i kølvandet på et forbrug af illegale stoffer eller sexarbejde, kan begrænses væsentligt ved hjælp af sådanne relativt simple foranstaltninger. Kort fortalt, er skadesreducerende arbejde karakteriseret ved et fokus på konkrete tiltag, der kan gøre risikofyldt praksis mindre skadelig. Det er ofte kendetegnet ved en anerkendende tilgang til socialt arbejde, hvor brug af stoffer f.eks. kan ses som en konstruktiv handlemåde (selvmedicinering), som det ikke er socialarbejderens opgave at lave en moralsk bedømmelse af. Den skadesreducerende tilgang er funderet i praksis og der er solid evidens for at det virker. Her er nogle eksempler på, hvordan Projekt Farmakon arbejder skadesreducerende:

Salmiakspiritus eller bikarbonat

Før man kan ryge kokain, skal det tilberedes med et stærkt basisk stof. Her kan man bruge natron-bikarbonat - et harmløst stof der findes i bagepulver, eller salmiakspiritus, et giftigt kemikalie. Selvom man i de fleste andre lande bruger bikarbonat, har det været mest udbredt at bruge salmiakspiritus i Danmark. Det kan der være flere grunde til. Fx mener flere at det er lettere at tilberede med salmiakspiritus, fordi man i processen ikke behøver at tage højde for stoffets varierende renhed. Derudover kan nogen også bedst lide smagen af salmiakspiritus og den mere kraftige følelse det giver, ligesom folk der ryger cigaretter uden filter måske vil sige. Salmiakspiritus er nemlig et meget krads kemikalie, så har du været i rum med nogle, der tilbereder med salmiakspiritus, er du nok ikke i tvivl. Således kan det også være, at når man har lært at tilberede sit stof, lærer men det af folk, der bruger salmiakspiritus.

Dette til trods er der mange, der gerne vil lære at bruge bikarbonat. Både fordi salmiakspiritus er super ætsende for hud og øjne og dårligt for lungerne (giver luftvejsirritation), men også fordi at man som sagt hurtigt er afsløret, hvis man bruger salmiakspiritus, da den fæle lugt røber én. Derudover er salmiakspiritus skyld i mange uheld og det er ikke ualmindeligt at det bliver brugt som våben.

Derfor er det ønskværdigt at få salmiakspiritus væk fra gaden og stofmiljøerne - både for brugerne selv, men også for der social- og sundhedspersonale, der arbejder med målgruppen. Derfor er de stofindtagelsesrum rundt omkring i landet, der tidligere havde salmiakspiritus frit tilgængeligt for brugerne, også stoppet med det, da det viste sig at have konsekvenser for sikkerheden og konfliktniveauet.

Massiv udbredelse af bikarbonat samt oplysning om brug medfører et skift i kulturen omkring tilberedelse af rygekokain.

Guide til mere sikker stofbrug

I forbindelse med massiv udbredelse af bikarbonat, har Projekt Farmakon lavet guides til tilberedning med bikarbonat. Vi laver både videomateriale samt plakater og flyers med oplysende materiale. Tanken er, at gøre det så let som muligt, at træffe det mere sikre valg. Man kan finde print-selv guides her på siden og videoer på vores youtube-kanal.

Piber

Uddeling af piber er et vigtigt skadesreducerende tiltag, da tilgængeligheden af piber og muligheden for ryge stoffet frem for at injicere, medvirker til at nogle vælger piben frem for nålen. Der er færre risici forbundet med rygning end injektion af kokain. For det første sker der færre dødelige overdoser ved rygning, da man begynder at brække sig, før man når så vidt. For det andet kommer fyldstofferne, der ofte er iblandet, ikke med når man ryger, fordi det kun er kokainen der binder sig til det basiske middel (bikarbonat), man bruger under tilberedningsprocessen. Så skulle der være noget skidt snask i, fx Levamisol eller Phenacetin, så undgår man det ved rygning.

Tilgængelighed af piber er også vigtigt for at nedsætte pibedeling og dermed smittespredning.

Er der ikke piber tilgængeligt, vælger nogle rygere at ryge på “glas”. Det vil sige et normalt vandglas. Man kan ryge sten på forskellige måder, men i Danmark har det – før projektets pibeuddeling – været mest udbredt at ryge på glas i de udsatte gademiljøer. Det fungerer sådan, at man spænder sølvpapir ud over et glas og fastsætter det med elastikker. Så laver man hul i den ene ende til munden, hvor man i modsatte side prikker huller i sølvpapiret og drysser aske ud over. Her lægger man så sin sten og tænder ild, samtidig med at man suger i hullet, således at man suger røgen ned igennem asken og hullerne, ned i glasset, og op i munden og ned i lungerne. Grunden til at man lægger aske på hullerne, er at kokainstenen bliver til olie før den fordamper, så asken holder således på kokainen.

Men ifølge rygerne selv og social- og sundhedsmedarbejdere, er der to sundhedsskadelige risici ved at ryge på glas: Det skulle efter sigende være usundt at ryge på sølvpapir, og derudover får man aske i lungerne. WHO fastslår også, at grænsen for sikkert indtag af aluminium (som optages ved brug af sølvpapir i eks. madlavning osv.) er 2400 mg pr. 60 kg, og alt derover ikke kan anbefales - og brug af sølvpapir under madlavning er endda ikke sammenligneligt med rygning på sølvpapir, da der ved direkte rygning opstår sort røg, som ikke er godt for lungerne. Så det undgår rygerne ved at ryge på pibe i stedet.

Og så er der asken: Fra rygere selv, har vi hørt at det skulle være usundt at ryge med aske. De fleste nikker ja til, at man altid får en smule i munden, og mange oplever at det kommer i halsen og lungerne, hvilket giver hoste og ubehag i lungerne og halsen. Nogle mener, at det er soden fra aske, der er usund. En anden mener, at asken bevæger sig ud gennem lungerne, ud gennem hele kroppen, til det kommer til huden, hvor det arbejder sig ud og laver sår på huden. Der er altså også en smule mystik omkring den her aske - og måske en lille smule paranoia.

Ifølge et studie, der undersøger potentialet ved lægeordineret rygeheroin, er det skadeligt at inhalere de varme – og nogle gange brændende – aske-artikler, hvilket er svært at undgå, når man ryger på glas. Derudover er det også skadeligt med varme kokain-partikler i lungerne. Det er disse artikler, aske og kokain, der skaber det man kalder “crack lungs” (Steinmetz & Stöver 2021). Det er derfor ikke uden risiko, at ryge kokain med aske. Selvom vi ikke har fundet noget, der tyder på at aske forårsager sår på huden, er rygterne om askens helbredsmæssige konsekvenser ikke helt ved siden af. Ifølge tidligere nævnte artikel, ville man kunne nedsætte lungesygdomme som “crack lungs”, ved at rygerne fik et mere sikkert ryge-alternativ.

Der er også en del, der ryger på dåser og plastflasker. Især i Aarhus er denne praksis meget udbredt. Mange rygere laver piber ud af små plastflasker, hvor der tidligere har været ingefærshots i. Her bruger man igen sølvpapir over flaskens hals, hvor man prikker huller og lægger aske og så kokainstenen til sidst. I midten af flasken laver man så et lille hul og heri kan man sætte et kuglepenneskaft, sugerør, eller andet, man kan suge røgen gennem. Der er altså igen det samme problem med sølvpapir og aske. Til gengæld er der muligvis en mindre risiko for at inhalere asken, eftersom vejen fra gløden til munden er lidt mere lang og snørklet. Men risikoen er der endnu. Derudover er der risiko for at inhalere plastik-dampe, hvilket også er skadeligt. Denne risiko er der både ved plastflasker og dåser, da dåsernes inderside er belagt med et lag plastik.

Fentanyl test-strips

Vi uddeler fentanyl test-strips, så man kan få testet sine stoffer. Fentanyl er et meget stærkt opioid - man siger 50 gange så stærkt som heroin. Stoffet er stærkt smertestillende, både fysisk og psykisk, men da stoffet er et opioid, er der en relativt høj risiko for en dødelig overdosering - især fordi stoffet er så potent og dermed svært at dosere. De sidste par år har USA oplevet en fentanyl-krise - ud af de 109.680 dødelige overdoser der fandt sted i 2022, var 73.654 forårsaget af fentanyl. Vi har indtil videre ikke set særlig meget fentanyl i Danmark, men der bliver nogle gange fundet noget, i heroin især. Det er også set i kokain. Hart man mistanke om at der er fentanyl i ens stof, kan vi lave en test på stedet. Vores fentanyl-test strips viser kun, om der er fentanyl i eller ej, og kan altså ikke sige noget om renhed, eller om der er andre farlige ting i. Men det kan i hvertfald eliminere dén risiko.

Snifferør

Projekt Farmakon er også begyndt at uddele snifferør. Det er et simpelt lille kit, hvor der er nogle lapper papir i forskellig farve, så man kan dele med nogle venner og kende forskel. Det er nemlig bedst at undgå at dele snifferør, da der kan overføres smitte ved sår i næsen. Det er også bedst at undgå at bruge pengesedler, da de skifter så meget hænder og kan have super mange bakterier på dem.

Skriv til os hvis du vil have et kit eller to!

Antidote

Projekt Farmakon samarbejder med Antidote Danmark og hjælper med at uddele den livsreddende Naloxone næsespray. Den er simpel og let at bruge, man trykker den bare af oppe i næsen. For at modtage en næsespray, skal man have et kursus, hvilket man bl.a. kan få i Brugerforeningen hver tirsdag mellem 16.30 og 18.30 - det tager ikke længere end et kvarters tid, og så kan vi tage en snak om stoffer, blanding af stoffer og sikkerhed.
Vi har gerne altid sæt med os rundt, så hvis du møder os på gaden, er der god mulighed for at få et lynkursus dér.