Projekt Farmakon importerer, pakker og uddeler kokainpiber. Tilgængelighed af piber og bikarbonat øger mere sikkert stofbrug.

Siden 2020 har projektet uddelt over 45.000 pibesæt og endnu flere poser med bikarbonat. Piber er vigtige at have tilgængelighed fordi:

  • Det nedsætter smittespredning (Hepatitis C, Covid-19, Tuberkulose, vira)

  • Hvert pibesæt indeholder bikarbonat, som er det mere sikre alternativ at tilberede stoffet med

  • Tilgængelighed af piber gør, at nogle brugere vælger at ryge frem for at injicere. Dette er positivt, da der er færre risici forbundet med rygning - bl.a. er det sværere at få en dødelig overdosis, da man brækker sig før man når så vidt

Derudover er tilstedeværelsen af piberne med til at skabe mere tillidsfulde bånd mellem borger og social- og sundhedsarbejder. Ved at anerkende folk og deres stofbrug og specifikke foretrukne indtagelsesform, kan man skabe stærkere bånd og opnå en bedre tillid.

Forrige
Forrige

Skadesreduktion

Næste
Næste

Podcast