Hvad er kokain

Kokain uddrives af kokaplanten, som er en høj busket plante, hvoraf bladene indeholder kokain alkaloid, som giver en opløftende rus. Kokabladene er ikke det samme som kokain. Planten er blevet brugt medicinsk siden 5000 år før vores tidsregning og har en helt central plads i Inkaernes astrologiske verdensbillede. Når planten tygges optager man kun 5% af kokainen, og derudover optager man det meget høje indhold af calcium og jern, som planten indeholder.

På grund af kriminaliseringen af kokain, er planten desværre også kriminaliseret i dag. De eneste, der må tjene legale penge internationalt på cocablads-handel, er Coca-cola sammen med medicinalfirmaet, Stepan Company, der opkøber bladene og dekokaniserer dem til Coca-cola.

I dag bliver 70% af verdens kokain produceret i Columbia. Under 1% af alle penge involveret i kokainhandel ender indenfor de producerende landes grænser. Under 1% af kokainsrelaterede dødsfald sker hos brugeren. Langt størstedelen af dødsfaldene er en direkte konsekvens af kriminaliseringen af stoffet; vold relateret til illegal eksport, salg mv.

Kokain er et naturligt forekommende alkaloid, der både er euforiserende, opkvikkende og lokalbedøvende (Netdoktor 2013). Det er brugt, elsket og hadet af mange, verden over. Brugere af stoffet kan have en følelse af, at det er svært at bruge med måde, da rusen er så kort og intens, og derfor “smager af mere”. Kokain er, næst efter cannabis, det mest udbredte illegale stof i Danmark. Brugergruppen spænder bredt og er ikke reduceret til kun at omfatte rige eller fattige - selvom stoffet er forholdsvist dyrt. Dog faldt prisen på kokain i 1990'erne, som stoffet tog til i popularitet.

Kokainen i Danmark oplevede et dyk i renhed i midt 90’erne som stoffet fik fremgang i popularitet, men siden 2015 er renheden taget til, og kokainen er i dag historisk ren med en gennemsnitlig renhed på 73% (Sundhedsstyrelsen 2023). Dette kan have noget at gøre med tilgængeligheden af stoffet, hvor udbredelsen muligvis medfører, at sælgerne må konkurrere på kvaliteten. Der er dog undtagelser, og i trange tider kan illegale stoffer have tendens til at falde i kvalitet, hvilket vi blandet andet så under Covid-19, hvor kokainens renhed var det lavest observerede siden 2016, med en renhed på 57% (ibid.).

De nyeste tal fra sundhedsstyrelsen vidner om, at kokainens variationsinterval i renhed går fra 13–91%, hvilket er på niveau med de kokainblokke, der importeres fra Sydamerika, hvilket betyder at den kokain, der ender hos brugerne, ofte kan være ufortyndet (ibid.).

Kokain er et stof, der ofte iblandes en del tilstødningsstoffer. De stoffer, der tilsættes, er ofte lægemidler eller forhenværende lægemidler. Ifølge politiets beslaglæggelser, er de hyppigste brugte tilsætningsstoffer Levamisol, Phenacetin, Kreatin og Koffein (Narkotika på Gadeplan 2021, Sundhedsstyrelsen 2023).

Den beslaglagte kokain i 2022 indeholdende tilsætningsstoffer er dog historisk lav. Levamisol er det mest brugte tilsætningsstof i kokain; i 2020 blev det fundet i 56% af kokainen, men i 2022 blev det kun fundet i 12% (Sundhedsstyrelsen 2021, Sundhedsstyrelsen 2022). Levamisol er et lægemiddel til parasitiske ormeinfektioner, der ikke længere bruges på mennesker, da det ved vedvarende indtag over længere tid kan forårsage sygdommen Agranulocytose (også kendt som “kemisk Aids”), hvilket er en alvorlig udtømning af de hvide blodlegemer, og som kan medføre et så svækket immunforsvar at en sekundær infektion kan slå én ihjel (Vammen 2014).

Phenacetin er et syntetisk lægemiddel - verdens første syntetiske lægemiddel - og den første smertestillende medicin, der ikke indeholdt opium (Gad 2014). Det blev dog taget af markedet i 80’erne, da stoffet er meget kræftfremkaldende og derudover kan forårsage nyresvigt (ibid.).

Kreatin er et naturligt stof, der findes i kroppens muskler, og som man også kan tage som kosttilbud - det har en positiv indvirkning på sportspræstationer (Netdoktor 2000). Her skulle der ikke være nogle farlige bivirkninger.

Udover de tre oftest forekommende tilsætningsstoffer, findes der regelmæssigt andre tilsætninger i politiets beslaglæggelser. Blandt andet har brugere udvist bekymring for, om der er blandet fentanyl i stoffet – en frygt der har spredt sig vidt og bredt, og et rygte vi ofte er stødt på. Om dette er tilfældet, er svært at vide, men bekymringen bør tages seriøst. Fentanyl er et opioid, et lægemiddel der er op til 50 gange stærkere end heroin, og det ses i nogle heroinprøver.

Indtagelsesform og virkning

Stoffet kan indtages på forskellige måder. Det kan sniffes, ryges, injiceres i venerne - og så kan det også føres op i endetarmen. Rusen afhænger af dets indtagelsesform. Når stoffet sniffes opleves det af de fleste som opkvikkende og nogle oplever et selvtillidsboost. Ryges stoffet, optages kokain-røgen gennem et meget større areal, lungerne, og dette forstærker dermed stoffets virkning. Lungerne er også mere effektive til at optage stof end slimhinderne. Stoffet skal gennem arterierne for at komme til hjernen og virke, og derfor har rygning en hurtigere effekt end injektion og snifning, eftersom lungerne har fri passage til arterierne. Når stoffet injiceres, føres det ind i venerne, hvorfra det finder vej til arterierne. Injektion, giver ligesom rygning, en mere intens og kortvarig rus, end snifning.

For at ryge kokain skal det tilberedes med en stærk base. Her i Danmark bruger mange folk salmiakspiritus, men et mindre skadeligt alternativ er natron/bikarbonat. Når det er tilberedt, har man en “sten”, hvilket også kaldes crack (lavet på bikarbonat) eller freebase (lavet på salmiakspiritus), men disse er begge kemisk det samme stof.

Risikoen ved at ryge frem for at sniffe, er, at effekten ved rygning er mere intens, samtidig med at den er kortere. Lysten til at indtage mere stof efter kortere tid, for ikke at mærke den ubehagelige følelse af aftagende virkning, er dermed forøget.

Det samme kan siges om injektion, hvorved kokainen også kommer rundt i blodbanerne hurtigere end ved at sniffe det. Ved injektion er der dog også større risiko for overdosis, da det kan være svært at dosere, og da kroppen ikke kan “stoppe” indtaget, hvis den får for meget, som ved rygning, hvor man normalvis vil brække sig, hvis man har fået for meget.

Der er dog også risiko for overdosis ved rygning i den forstand, at man kan risikere at få en stofudløst psykose. Denne risiko er der ved alle indtagelsesformer, som hænger sammen med at stoffets virkning og bivirkning er to sider af samme mønt - eufori, energi, hastighed - paranoia, skizofreni, nervøsitet.

Rusen

Kokainens rus er kort: afhængigt af det enkelte individ, siger man, rusen ved snifning varer omkring 20 min til 2 timer, og ved rygning og injektion er rusen kortere og mere intens. Det skal bemærkes her, at der er væsentlige individuelle forskelle på hvordan rusen opfattes. På nogle kan kokain faktisk have en beroligende effekt, hvilket forskning peger på kan hænge sammen med en ADHD-diagnose (Crunelle & Matthys 2017). Vores egen erfaring er også, at folks beskrivelser af rusen kan variere meget. Men en opkvikkende effekt og en følelse af velvære er de mest almindelige positive effekter.

Vanedannelse

Kokain er et stof der kan have stort potentiale for vanedannelse. Tidligere troede man dog ikke, at kokain var vanedannende, eftersom det ikke giver fysiske abstinenser på samme måde som eksempelvis heroin gør. Til gengæld kan den eufori som kokainen udløser, hurtigt blive erstattet af depressive følelser og paranoide tanker, så snart virkningen aftager, og den mest kortsigtede løsning på dette er mere kokain. Som Edward M. Brecher beskriver det: 

“Cocaine withdrawal is characterized by a profound psychological manifestation - depression - for which cocaine itself appears to the user to be the only remedy” (Citat i Lee 1981:50).

Det er også derfor, at mange tager smertelindrende og angstdæmpende medikamenter såsom benzodiazepiner for at falde ned efter en kokainrus, og det er også i høj grad her at faren for en dødelig overdosis kan opstå.

Indtagelsesformen er også betydningsfuld for hvordan en afhængighed kan udvikle sig. Om det er mere afhængighedsskabende at indtage kokain ved rygning eller injektion er svært at sige, men hvis man får smag for en særligt intens rus - som den, der opnås ved rygning eller injektion - kan det være svært at gå “ned” igen. Ved rygning eller injektion er rusen mere intens og kortvarig end ved snifning, og dette kan, ifølge kemikeren Kim Gosmer, måske være grunden til, at disse indtagelsesformer kan virke mere afhængighedsdannende. Den kortvarige rus gør det muligt at indtage stoffet mange gange inden for kort tid, og dette vil forstærke følelsen af afhængighed. Hvor man kan tage kokain op til flere gange på en time, varer eksempelvis heroinens rus op til otte timer, og man behøver derfor kun at tage stoffet et par gange om dagen. Risikoen for et meget stort indtag er dermed forhøjet ved kokain i forhold til mange andre stoffer og sammen med et stort indtag forøges risikoen for bivirkninger også tilsvarende.

Hvem bruger kokain

Brug af kokain og andre stoffer er ikke et nyt fænomen. Siden kokainen blev uddrevet fra kokabladene første gang i 1800-tallet og brugt i læskedrikke og som lægemiddel, har patienter og andre borgere været interesseret i stoffet og dets virkning. Psykiateren Knud Pontoppidan var den første i Danmark til at undersøge det nye fænomen af stofbrugere, som man dengang kaldte “morfinister” af den simple årsag, at de fleste brugte morfin (Kragh 2011). I kilderne skelnes der ikke stort mellem de euforiserende stoffer, så det kan være svært at danne sig et overblik over hvor mange kokainbrugere der på daværende tidspunkt fandtes (Winsløw 1984:57). Vi ved dog, at morfin blev brugt til afvænning af kokainafhængighed, mens både kokain og morfin blev brugt til at “kurere alkoholafhængighed” (Dahl 2005). Derudover ved vi, at de første “morfinister” var læger og borgere af den øvre middelklasse (Kragh 2011). I resten af Europa var flere prominente figurer, som eksempelvis Sigmund Freud, også interesseret i stoffet (se Freuds artikel “Über Coca” fra 1884).

Ifølge professoren David Courtwright, var kokain meget populært i Europa fra 1890 til 1920’erne, hvor prisen var faldet markant som følge af et større udbud, hvilket gjorde at middelklassen derfor kunne tage del i kokainbrugen (Courtwright 2001:50). Under Anden Verdenskrig forsvandt kokainen fra markedet og fandt først rigtigt tilbage igen i 70erne (ibid.:51). I 70’ernes Danmark var det igen mest den øvre middelklasse eller den kreative klasse, der gjorde brug af stoffet, da det igen var dyrt at få fat på. Mange har nok også set det ikoniske interview Dan Turell, for eksempel, hvor han fortæller at han synes det er “en stor fornøjelse” af sniffe kokain.

I dag hører vi mest om de unges forbrug af kokain. Der laves mange undersøgelser om unges stofvaner, og her er kokainen udbredt (Sundhedsstyrelsen 2022). Prisen på stoffet er faldet og tilgængeligheden er vokset - og det samme er brugerkredsen. På trods af, at vi ofte hører om unges kokainforbrug, tyder meget på at stoffets brugerkreds strækker sig over flere samfundslag og aldre. Fordi kokain er ulovligt, er data sværere tilgængeligt, og det kan være svært at danne sig et realistisk overblik over, hvor stor brugerkredsen af kokain egentlig er i Danmark.

Man kan gøre brugerne af kokain op i rekreative brugere og hverdagsbrugere. Hverdagsbrugerne er oftest de mere “udsatte” borgere: De, der måske allerede er brugere af andre stoffer, og de, der har et meget højt forbrug. Denne gruppe vil normalvis ryge eller injicere kokainen, hvorimod de rekreative brugere oftest sniffer kokainen. Der kan dog være overlap, ligesom inden for alle andre områder. Hverdagsbrugerne, de mere udsatte borgere, kendetegnes ofte ved at have traumer af forskellig karakter, værende enten en episode eller en opvækst, der har ledt til forbruget. Derfor er gruppen af brugere heterogen, både i køn og etnicitet.